Når man læser om Nvidia, støder man hele tiden på navne som “Hopper”, “Blackwell”, “H100” og “B200”. For nye investorer kan det virke som en forvirrende suppe af kodenavne. Men bag ordene gemmer der sig en ret simpel struktur.
Denne artikel forklarer, hvad en GPU-arkitektur er, hvad Hopper og Blackwell dækker over, og hvorfor forskellen betyder noget. Den er faktabaseret og henvender sig til begyndere. Den er ikke en anbefaling om at købe eller sælge aktier.
Nøgleord forklaret
De vigtigste begreber i denne artikel – kort og enkelt
Først: hvad er en GPU?
GPU står for “graphics processing unit” – på dansk en grafikprocessor. Oprindeligt blev den slags chips udviklet til at tegne grafik i computerspil.
Det viste sig, at den samme type chip er fremragende til noget helt andet: at træne og køre kunstig intelligens (AI). AI-beregninger kræver, at man laver enormt mange simple udregninger på samme tid, og det er præcis, hvad en GPU er bygget til.
Det er baggrunden for, at Nvidia er blevet et af verdens mest værdifulde selskaber. Selskabet laver de GPU’er, der driver størstedelen af den moderne AI.
Hvad er en “arkitektur”?
En arkitektur er den grundlæggende plan eller design, som en generation af chips bygger på. Man kan sammenligne det med en bilmodels platform: Samme grundplan kan bruges til flere forskellige biler.
Nvidia giver hver ny arkitektur et kodenavn, og navnene følger en fast tradition: De er opkaldt efter berømte videnskabsfolk. Hver arkitektur afløser den forrige og er som regel hurtigere og mere effektiv.
Under hver arkitektur ligger så en række konkrete chips (produkterne), man faktisk kan købe. Her er den vigtige skelnen:
Hopper og Blackwell er navnene på arkitekturer (designet).
H100, H200, B200 og lignende er navne på produkter (de fysiske chips, der bygger på arkitekturen).
Hopper: arbejdshesten fra 2022
Hopper-arkitekturen blev officielt præsenteret i marts 2022. Den er opkaldt efter Grace Hopper, en amerikansk computerpioner og kontreadmiral i den amerikanske flåde, der var med til at udvikle nogle af de tidligste programmeringssprog.
Den mest kendte chip bygget på Hopper hedder H100. Den blev rygraden i AI-bølgen. Efterspørgslen var så høj, at ventetiden på H100-baserede servere i en periode var mellem 36 og 52 uger.
En central nyskabelse i Hopper var noget, der hedder en “Transformer Engine”. Forklaret enkelt er det en teknik, der gør AI-beregninger hurtigere ved at bruge færre decimaler, når det kan lade sig gøre uden at ødelægge resultatet. Færre decimaler betyder hurtigere beregninger og lavere strømforbrug.
Senere kom en opgraderet Hopper-chip, H200, med mere og hurtigere hukommelse end H100.
Det er også værd at bemærke – især for et emne som Kina-eksport – at H20 er en nedtonet Hopper-chip, som Nvidia lavede specielt til det kinesiske marked for at overholde amerikanske eksportregler.
Blackwell: den nye generation fra 2024
Blackwell-arkitekturen blev annonceret i marts 2024. Den er opkaldt efter David Harold Blackwell, en amerikansk matematiker og statistiker – kendt blandt andet for Rao-Blackwell-sætningen og som den første sorte forsker, der blev optaget i USA’s National Academy of Sciences.
Ved lanceringen sagde Nvidias topchef Jensen Huang, at selskabet havde “skabt en processor til den generative AI-æra”. De mest kendte Blackwell-chips hedder B200 og B300.
Blackwell er ikke bare en lidt hurtigere Hopper. Den introducerer et par grundlæggende nyskabelser, som er værd at forstå på et overordnet plan.
Hopper vs Blackwell – kort overblik
Forenklet sammenligning af de to arkitekturer
Den vigtigste nyskabelse er et såkaldt “dual-die”-design. Tidligere bestod en GPU af én stor siliciumbrik. Men der er en fysisk grænse for, hvor stor en enkelt brik kan laves. Blackwell løser det ved at forbinde to brikker med en ekstremt hurtig forbindelse, så de fungerer som én samlet chip. Tilsammen rummer de 208 milliarder transistorer (de bittesmå kontakter, som en chip er bygget af) – mod 80 milliarder i Hopper-generationens H100.
Den anden store nyskabelse handler om endnu færre decimaler. Hvor Hopper kunne regne helt ned til 8-bit tal, kan Blackwell regne med 4-bit tal (kaldet FP4). For AI betyder det markant højere hastighed og bedre energieffektivitet.
Hvorfor betyder forskellen noget?
For en investor er det ikke detaljerne, der er interessante, men det store billede: Nvidia udgiver en ny, kraftigere arkitektur cirka hvert år, og hver generation øger afstanden til konkurrenterne.
Der er dog en nuance værd at kende. Hopper er ikke forældet, selvom Blackwell er kommet. Hopper er faktisk stadig stærk til visse videnskabelige beregninger, der kræver høj præcision (såkaldt FP64), mens Blackwell er specialiseret til generativ AI. De to arkitekturer bruges derfor ofte side om side.
Efter Blackwell følger den næste arkitektur, kaldet Rubin. Den er opkaldt efter astronomen Vera Rubin og forventes ifølge Nvidias udmeldinger at begynde at bidrage i løbet af anden halvdel af 2026. Det illustrerer selskabets nuværende tempo: en ny generation cirka hvert år.
For at forstå, hvordan disse chips omsættes til Nvidias omsætning og kurs, kan du læse videre på nvidia-aktie.dk om selskabets regnskaber og nøgletal.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er forskellen på Hopper og Blackwell?
Hopper (fra 2022) og Blackwell (fra 2024) er to på hinanden følgende GPU-arkitekturer fra Nvidia. Blackwell er nyere, kraftigere og mere energieffektiv, særligt til generativ AI, og bygger blandt andet på et nyt design med to sammenkoblede siliciumbrikker.
Er H100 det samme som Hopper?
Ikke helt. Hopper er navnet på arkitekturen (designet), mens H100 er en konkret chip, der er bygget på Hopper-arkitekturen. Andre Hopper-chips inkluderer H200 og den Kina-tilpassede H20.
Hvad står GPU for?
GPU står for “graphics processing unit”, altså grafikprocessor. Chippen blev oprindeligt udviklet til computergrafik, men er i dag afgørende for at træne og køre kunstig intelligens.
Hvorfor er Nvidias arkitekturer opkaldt efter personer?
Det er en fast navngivningstradition hos Nvidia. Arkitekturerne hædrer berømte videnskabsfolk – for eksempel computerpioneren Grace Hopper og matematikeren David Blackwell.
Hvad kommer efter Blackwell?
Den næste arkitektur hedder Rubin, opkaldt efter astronomen Vera Rubin. Ifølge Nvidias udmeldinger forventes den at begynde at bidrage i anden halvdel af 2026.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er udelukkende informativ og faktabaseret. Den er hverken en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer eller anden finansiel rådgivning. Investering i aktier indebærer risiko, og du kan tabe hele eller dele af dit indskud. Tekniske oplysninger og tidsplaner kan ændre sig – tjek altid aktuelle, officielle kilder. Du bør lave din egen research og eventuelt søge professionel rådgivning, før du træffer investeringsbeslutninger.
Kildehenvisninger
NVIDIA Blackwell Platform Arrives to Power a New Era of Computing (NVIDIA Newsroom) – Blackwell opkaldt efter David Harold Blackwell, 208 mia. transistorer, dual-die, 10 TB/s-forbindelse
Nvidia Unveils Blackwell, Its Next GPU (IEEE Spectrum) – B200-specifikationer, 4-bit beregning, HBM3e-hukommelse, sammenligning med Hopper
Hopper (microarchitecture) – Wikipedia – Hopper opkaldt efter Grace Hopper, præsenteret marts 2022, Transformer Engine, H20 som Kina-tilpasning
Blackwell (microarchitecture) – Wikipedia – annoncering GTC marts 2024, transistortal, dual-die-design, navngivning
NVIDIA Blackwell vs NVIDIA Hopper: A Detailed Comparison (NexGen Cloud) – ydeevnesammenligning, HBM3 vs HBM3e, lanceringsår
NVIDIA Rubin vs Blackwell vs Hopper: Generation-to-Generation Comparison (Spheron) – Rubin-efterfølger, forventet tilgængelighed anden halvdel af 2026, hukommelsesbåndbredde