Nvidia er i dag et af verdens mest værdifulde selskaber og en hjørnesten i hele kunstig intelligens-bølgen. Men virksomheden begyndte som en samtale mellem tre ingeniører på en Denny’s-restaurant uden for San Jose i 1993. De fleste kender Jensen Huang, den karismatiske administrerende direktør. Langt færre kender de to andre stiftere, Chris Malachowsky og Curtis Priem, som var mindst lige så afgørende for, at Nvidia overhovedet kom til verden. Denne artikel fortæller deres historie: hvem de var, hvad de hver især byggede, og hvorfor den ene af dem gav afkald på en formue, der i dag ville have været blandt de største i verden.
Hurtige fakta
- Grundlagt: 5. april 1993
- Stiftere: Jensen Huang, Chris Malachowsky og Curtis Priem
- Stedet for idéen: en Denny’s-restaurant på Berryessa Road, San Jose
- Startkapital: ca. 40.000 dollar, senere ca. 20 mio. dollar i venturekapital
- Navnets oprindelse: det latinske “invidia” (misundelse)
- Første store chip: RIVA 128 (1997)
- Børsnotering (IPO): 1999
De tre mænd bag en middag på Denny’s
Idéen til Nvidia blev undfanget i foråret 1993 på en Denny’s-restaurant på Berryessa Road i den østlige del af San Jose i Californien. De tre stiftere var alle ingeniører med erfaring fra Silicon Valley. Chris Malachowsky og Curtis Priem arbejdede begge hos computerfirmaet Sun Microsystems og var frustrerede over ledelsen. Jensen Huang ledede en afdeling hos chipvirksomheden LSI Logic og besluttede at forlade sit job for at blive direktør i det nye selskab.
Selskabet blev formelt stiftet den 5. april 1993. De tre begyndte med kun omkring 40.000 dollar på kontoen, men hentede kort efter cirka 20 millioner dollar i risikovillig kapital fra blandt andre venturefondene Sequoia Capital og Sutter Hill Ventures. Risikovillig kapital, eller venturekapital, er penge, som specialiserede investorer skyder ind i unge selskaber mod at få en ejerandel og håbe på et stort afkast, hvis virksomheden lykkes.
Selv navnet var en tilfældighed. I starten havde selskabet intet navn, og stifterne kaldte blot deres filer for “NV” — en forkortelse for “next version”. De ville egentlig hedde NVision, men navnet var allerede optaget af en producent af toiletpapir. Huang foreslog derfor Nvidia, afledt af det latinske ord “invidia”, som betyder misundelse. Tanken var, at konkurrenterne skulle misunde det, selskabet lavede. Hele den tidlige historie kan læses på Nvidias officielle selskabsside.
De første år var hårde. I 1996 fyrede Huang mere end halvdelen af medarbejderne og satsede alt på ét produkt, grafikchippen RIVA 128, der kom på markedet i august 1997. På det tidspunkt havde selskabet kun penge til én måneds løn tilbage. At Nvidia overlevede, skyldtes ikke mindst den tekniske kunnen hos de to medstiftere, som sjældent står i rampelyset. Du kan læse hele forløbet i vores gennemgang af Nvidias historie.
Chris Malachowsky — ingeniøren der blev
Chris Malachowsky blev født den 2. maj 1959 og voksede op i Ocean Township i New Jersey. Han er uddannet elektroingeniør og står for den tekniske og organisatoriske rygrad, som Nvidia har hvilet på gennem mere end tre årtier.
Uddannelse og tidlig karriere
Malachowsky tog i 1983 en bachelorgrad i elektroteknik fra University of Florida og fulgte den i 1986 op med en kandidatgrad fra Santa Clara University i Californien. Inden han var med til at stifte Nvidia, arbejdede han hos to af branchens store navne: Hewlett-Packard og Sun Microsystems. Det var hos Sun, at han mødte Curtis Priem.
Rollen i Nvidia
Til forskel fra Priem er Malachowsky stadig tilknyttet Nvidia. Han har gennem årene haft en ledende rolle inden for ingeniørarbejde og drift og er en af de få personer, der har været med fra den allerførste dag. Hvor Huang er selskabets ansigt udadtil, har Malachowsky i høj grad været manden bag kulisserne, der har holdt den tekniske udvikling på sporet — fra de tidlige grafikkort til nutidens avancerede processorer.
Filantropi: Malachowsky Hall
Malachowsky har givet betydelige beløb tilbage til sit gamle universitet. I 2020 donerede han personligt 25 millioner dollar til et stort partnerskab mellem University of Florida og Nvidia — et samlet initiativ på omkring 70 millioner dollar — der byggede universitetets AI-supercomputer HiPerGator. I november 2023 åbnede desuden Malachowsky Hall for Data Science & Information Technology, en syv-etagers bygning opkaldt efter ham. Han er blandt andet optaget i Florida Inventors Hall of Fame.
Curtis Priem — den glemte medstifter
Hvis Malachowsky er manden, der blev, er Curtis Priem manden, der forlod selskabet og dermed gik glip af en astronomisk formue. Han var Nvidias første tekniske chef og den, der tegnede meget af den grundlæggende grafikteknologi.
Teknisk pioner før Nvidia
Priem er født i 1958 eller 1959 og tog i 1982 en bachelorgrad i elektroteknik fra Rensselaer Polytechnic Institute (RPI) i staten New York. Han var en reel pioner inden for computergrafik. Hos virksomheden Vermont Microsystems designede han IBM Professional Graphics Adapter, der regnes for den første professionelle grafikprocessor til pc’en. Fra 1986 til 1993 var han ledende ingeniør hos Sun Microsystems, hvor han udviklede den såkaldte GX-grafikchip. En grafikprocessor — en GPU — er den specialiserede chip, der i dag driver både 3D-grafik og kunstig intelligens, og det var netop den slags teknologi, Priem beherskede.
CTO og de første chips
Fra grundlæggelsen i 1993 og frem til 2003 var Priem Nvidias Chief Technology Officer (CTO), altså den øverste tekniske ansvarlige. I de kritiske tidlige år var hans arkitektur med til at forme de chips, der reddede selskabet fra konkurs. Da Nvidia blev børsnoteret i 1999 — det vil sige begyndte at sælge aktier til offentligheden på en fondsbørs — ejede Priem efter flere opgørelser omkring 12,8 procent af selskabet.
De tre grundlæggere
| Stifter | Rolle ved grundlæggelsen | Baggrund før Nvidia | Status i dag |
|---|---|---|---|
| Jensen Huang | Administrerende direktør (CEO) | Afdelingsleder hos LSI Logic | Fortsat direktør for Nvidia |
| Chris Malachowsky | Ingeniørarbejde og drift | Hewlett-Packard og Sun Microsystems | Fortsat tilknyttet Nvidia |
| Curtis Priem | Teknisk chef (CTO) | Vermont Microsystems og Sun Microsystems | Pensioneret 2003, solgte aktier senest 2006 |
Manden der solgte for tidligt
Priem gik på pension i 2003. I årene efter solgte han gradvist sine aktier og havde afhændet dem alle i 2006 — mange af dem overført til hans velgørende fond. Det viste sig at blive en af de dyreste beslutninger i moderne erhvervshistorie. Forbes vurderede hans formue til omkring 30 millioner dollar i november 2023.
Til sammenligning har flere medier regnet på, hvad hans oprindelige ejerandel ville have været værd i dag, hvis han havde beholdt den. Estimaterne svinger kraftigt, fra omkring 70 milliarder dollar i en opgørelse fra 2024 til næsten 600 milliarder dollar i en beregning fra 2026. Det er vigtigt at understrege, at disse tal er rent hypotetiske regnestykker, der bygger på nutidens aktiekurs og ser bort fra blandt andet udvanding af ejerandelen over tid. I et interview har Priem selv sagt, at han “ville ønske, han havde beholdt lidt mere”.
Filantropi og livet efter Nvidia
Priem har brugt en stor del af sin formue på velgørenhed, især til sit gamle universitet RPI, hvor han har været bestyrelsesmedlem siden 2003. Han har efter mediernes opgørelser givet mere end 275 millioner dollar til universitetet gennem årene. Blandt andet er kunst- og forestillingscentret EMPAC (Curtis R. Priem Experimental Media and Performing Arts Center) opkaldt efter ham. Sammen med sin kone oprettede han i 1999 Priem Family Foundation, hvis formål er at støtte andre fonde og velgørende formål.
Hvorfor grundlæggerne stadig betyder noget
Historien om Malachowsky og Priem er ikke kun en god fortælling. Den siger også noget om den ingeniørdrevne kultur, som Nvidia stadig er kendt for. To af de tre stiftere var rene teknikere, og Jensen Huang leder fortsat selskabet som direktør — noget, der er sjældent for en så stor virksomhed med over tre årtier på bagen.
- Teknisk DNA — Priems og Malachowskys baggrund som grafikingeniører forklarer, hvorfor Nvidia historisk har sat hardware og arkitektur i centrum.
- Stifterledet selskab — at Huang stadig er direktør giver en kontinuitet, som mange investorer tillægger vægt.
- Et billede på risiko — Priems salg viser, hvor svært det er at forudsige en virksomheds fremtid, selv for dem, der byggede den.
Vil du forstå, hvordan selskabet gik fra grafikkort til at blive en central aktør i kunstig intelligens, kan du læse mere om Nvidias rolle i AI-revolutionen. Og vil du møde flere af nøglepersonerne, har vi også portrætteret finansdirektøren Colette Kress samt medstifter og direktør Jensen Huang.
Kildehenvisninger
- Nvidia — About Nvidia (officiel selskabsside)
- Fortune — Nvidia’s forgotten co-founder Curtis Priem (2024)
- Fortune — Curtis Priem sold 13% stake early (2026)
- NVIDIA Blog — University of Florida opens Malachowsky Hall
- University of Florida — UF opens Malachowsky Hall
- EMPAC — Rensselaer Polytechnic Institute
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvem grundlagde Nvidia?
Nvidia blev stiftet den 5. april 1993 af tre ingeniører: Jensen Huang, Chris Malachowsky og Curtis Priem. Huang blev selskabets direktør, Priem den tekniske chef, og Malachowsky stod for ingeniørarbejde og drift.
Er Chris Malachowsky og Curtis Priem stadig i Nvidia?
Chris Malachowsky er fortsat tilknyttet Nvidia og har været det siden grundlæggelsen. Curtis Priem gik på pension i 2003 og havde solgt alle sine aktier i 2006.
Hvorfor er Curtis Priem ikke milliardær i dag?
Priem solgte alle sine Nvidia-aktier senest i 2006, længe før selskabets store værdistigning. Forbes vurderede hans formue til omkring 30 millioner dollar i 2023. Havde han beholdt sin ejerandel, anslår flere medier, at den kunne have været mange milliarder dollar værd — men det er hypotetiske regnestykker.
Hvor kommer navnet Nvidia fra?
Stifterne kaldte i starten deres filer for “NV” (next version). De ville hedde NVision, men navnet var optaget, så Jensen Huang foreslog Nvidia, afledt af det latinske ord “invidia”, der betyder misundelse.
Hvad lavede stifterne før Nvidia?
Malachowsky og Priem arbejdede begge hos Sun Microsystems, mens Huang ledede en afdeling hos LSI Logic. Priem havde tidligere designet IBM Professional Graphics Adapter, en af de første professionelle grafikprocessorer til pc’en.